Pæn og velholdt villa i hyggelige Klovborg

131 m² - Storegade 99, 8765 Klovborg

Beskrivelse

Pæn og velholdt villa i hyggelige Klovborg
Denne villa ligger i Klovborg, der er en hyggelig landsby med Friskole, et aktivt foreningsliv, biograf med 3 sale og en købmand. Her er gode busforbindelser og der er kun ca. 6 km til Nørre Snede og 25 km til hhv. Horsens og Brande. Man bor omgivet af skøn natur, der er let tilgængelig.

Villaen vi her skal se nærmere på er opført i 1930 og siden ombygget i 1977. Den er moderniseret i 2006, hvor der bl.a. blev opsat et nyt køkken. Den liger på en overkommelig grund på 604 kvm, hvor der også er et stort værksted samt en dobbelt garage. Haven er nem at holde, da det meste er flise- og grusbelagt og man dermed har en rummeligt gårdhavemiljø.

Her er 83 kvm i grundplan plus en udnyttet overetage på 46 kvm samt en dejlig udestue med thermovinduer.

I stueplan finder man to indgangspartier. Dels den pæne entré og dels det praktiske bryggers med vaskefaciliteter. Fra bryggerset har man indgang til et rummeligt og lyst badeværelse med bruseniche samt indgang til køkkenet fra 2006. Her er der god plads til madlavningen og i åben forbindelse finder man en tv-stue og en opholdsstue. Fra tv-stuen er der udgang til udestuen, hvor sommeren kan forlænges betragteligt.

På førstesalen træder man op i en stue/multirum, der har flere anvendelsesmuligheder. Her er en mindre altan og indgang til det rummelige soveværelse og videre ind i yderligere et værelse. På etagen er tillige et toilet, så man slipper for at løbe på trapper om natten.

Fra udestuen er der trappe ned til haven/gårdspladsen. Her er tillige etableret en overdækket terrasse, hvor man kan nyde de skønne sommeraftner, når duggen falder på.

Adresse Oplysninger
By : Klovborg
Postnr : 8765
Vejnavn : Storegade
Husnr : 99
Longitude : E9° 29' 5.4''
Latitude : N55° 55' 59.5''