Prisbillig bolig på stor grund

116 m² - Kirkebakken 7, 7362 Hampen

Beskrivelse

Villa i naturskønne Hampen

Vil du gerne bo i et trygt samfund, hvor man værner om det gode landsbyliv, så se her.

Hampen er et naturskønt område, der indbyder til at leve en aktiv livsstil med naturen som legeplads. Her er både Hampen Sø, der har noget af Danmarks reneste søvand og gode badestrande omgivet af bl.a. Palsgård Skov, hvor man bl.a. både kan møde rådyr og krondyr og et rigt fugleliv. I området er der ligeledes etableret en naturlegeplads, hvor man også kan hygge med bålmad, og det firbenede familiemedlem kan luftes i hundeskoven, ligesom der er en natursti, der løber langs den gamle jernbane forbi skov og åbne landskaber.

Her kommer man til at bo tæt på Multihallen. Her er et bredt udvalg af sportsaktiviteter og Borgerforeningen arrangerer fællesspisninger, hvor man kan mødes med byens øvrige beboere til hyggeligt samvær.

Geografisk ligger Hampen ca. 8 km fra Nørre Snede og Ejstrupholm og 21 km fra Ikast og under en halv times kørsel fra Silkeborg.

På Kirkebakken 7 ligger denne villa, der er opført i 1952 i to plan med gode indretningsmuligheder. Udover villaen er der flere gode udhuse og et drivhus/orangeri samt en garage og carport.

Der er sket en løbende vedligeholdelse, og der er gode muligheder for at sætte sit eget personlige præg.

I stueplan finder man en god størrelse stue med plads til både en spiseafdeling og en hyggekrog. Ved siden af ligger køkkenet, der et et ældre, men funktionelt køkken. Herfra kan man gå ind i et værelse, der kan indrettes som spisestue eller måske soveværelse. Der er direkte udgang til en skøn udestue, hvor man kan sidde og nyde de grønne omgivelser. Stueplan indeholder endvidere en entré samt trappenedgang til kælderen.

I den høje tørre kælder er der gode anvendelsesmuligheder. Her ligger et badeværelse med bruseniche samt 4 disponible rum af varierende størrelse.

Uderummet er virkelig dejligt her, hvor man kan glæde sig til at indtage en grøn ugeneret oase med mange dekorative træer og buske samt et orangeri, hvor der både kan dyrkes grøntsager og drikkes kaffe.

Her får du et paradis af en have skabt gennem 50 år pleje og omsorg.
Et stort stauderbed med blomsterflor i alle farver, frugt- og bærbuske, en mangfoldighed man kan fryde sig over på alle årstider

Prisbillig bolig

Skøn lukket have

Naturskønt område

God tør kælder

Stærkt lokalsamfund

Kontakt for fremvisning.

Morten Skovbo
24284499

Adresse Oplysninger
By : Hampen
Postnr : 7362
Vejnavn : Kirkebakken
Husnr : 7
Longitude : E9° 21' 19.9''
Latitude : N56° 0' 55.1''
Villa Til salg
  • Sagsnummer : 1960MS
  • Kontantpris : 425.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.059 kr.
  • Boligareal : 116 m2
  • Grundareal : 1360 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 4
  • Byggeår : 1952
  • Kælderareal : 58 m2
  • Energimærke : E
Pris: 425.000 kr.
Gratis salgsvurdering
Ingen binding – Solgt eller gratis
Stort køberkartotek
Stort lokalkendskab og kundekreds
Bestil en salgsvurdering nu!

Dit navn *

Dit telefonnummer *

Din e-mail

Adresse på ejendom der skal sælges*