Flot 4-længet bindingsværk ejendom.

175 m² - Odensevej 314, 5300 Kerteminde

Beskrivelse

Masser af plads til hele familien ude såvel som inde, parklignende omgivelser og en placering i hyggelige Ladby – lyder dette som opskriften på jeres drømmebolig? Så bør I kigge nærmere på denne smukke, firelænget bindingsværksejendom, som rummer alt dette og mere til. Foruden det charmerende hovedhus får I desuden et separat hus, som egner sig fortrinligt til udlejning eller en ekstra generation, og som bonus er det muligt at samkøbe yderligere 850 kvadratmeter grund.

Bindingsværksejendommen dateres tilbage til 1827, og det præsenterer sig nydelig med et stråtækt tag og sprossevinduer. Det er desuden erklæret bevaringsværdigt uden forpligtelser, og her får I rig mulighed for at udleve drømmen om dyrehold i længerne, som tilbyder et væld af anvendelsesmuligheder. På matriklen findes også et separat hus, og det består af to stuer, et køkken, et værelse og et badeværelse.

I overtager et yderst velholdt hjem, og her emmer der af sjæl og charme, hvor flere originale finesser og fritlagte bjælker bidrager hertil. Køkkenet har et tidløst udtryk med hvide, grebsløse elementer, og her er tillige plads til en spisekrog. Hjerterummene bliver spisestuen og dagligstuen, hvor sidstnævnte prydes af en brændeovn og træpaneler, som skaber en klassisk elegance. Videre findes to værelser, mens de resterende kvadratmeter er dedikeret til et nydeligt badeværelse med badekar, et gæstetoilet, et vaskerum og et disponibelt rum.

Udenfor stækker haven sig med en stor plæne, hvor rådyr og fasaner ofte lægger vejen forbi. Herude kan I nyde livet i ro og mag i de parklignende omgivelser.

Med til ejendommen er der desuden et hyggeligt udlejnings hus på 75 m2 bolig fordelt på 2 plan, som er særskildt udmatrikuleret.
grunden er på 700 m2. Lejeindtægten er på 4.500,- kr. pr mdr.
Denne bolig har energimærke G,

Med denne fantastiske beliggenhed befinder I jer i et roligt område tæt ved Kertinge Fjord, mens få minutter bag rattet leder jer til Kerteminde og dens spirende forretnings- og caféliv, stemningsskabende havnemiljø samt dejlige badestrande. Endelig kan I nå Odense på omtrent 20 minutter, hvorfor I får det bedste fra begge verdener.

Adresse Oplysninger
By : Kerteminde
Postnr : 5300
Vejnavn : Odensevej
Husnr : 314
Longitude : E10° 37' 16.3''
Latitude : N55° 25' 54.4''
Gratis salgsvurdering
Ingen binding – Solgt eller gratis
Stort køberkartotek
Stort lokalkendskab og kundekreds
Bestil en salgsvurdering nu!

Dit navn *

Dit telefonnummer *

Din e-mail

Adresse på ejendom der skal sælges*